![]() |
|||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||
Værd at vide for vores kunderHvilke fordele kan virksomheder opnå ved at bruge Nexus? Hvilke stillinger dækker vi, og hvordan arbejder vi? Læs mere her.Selv om Nexus var den første udbyder af Interim Management i Danmark, ligger det ikke længere tilbage end i 2000. Derfor forventer vi ikke, at du på forhånd ved alt, hvad der er værd at vide om vores arbejdsform og specialer. Som udgangspunkt er det vigtigt at vide, at vi investerer store ressourcer i at have tilknyttet højt kvalificerede fagfolk med optimal kompetenceprofil. Det er baggrunden for, at du kan få en positivt overkvalificeret Interim Manager til at løse en specifik opgave. Vil du vide mere, kan du herfra navigere videre til sider, der går mere i dybden med vores produkter, specialer og arbejdsformer. Endelig fortæller vi lidt om vores etiske kodeks, og om hvordan vi holder rene linjer over for både kunder og kandidater. En Interim Manager fra Nexus tilfører værdi gennem objektive vurderinger og kompromisløst fokus på at skabe den bedste løsning for kunden.
Derfor kan du gennem Nexus altid få tilknyttet en højt kvalificeret leder, der matcher dine ønsker, men uden de begrænsninger, der følger med fastansættelse. Interim Manageren er vel- eller overkvalificeret til opgaven og har dokumenterede resultater bag sig. En Interim Manager bliver ikke involveret i den interne politik i virksomheden. Derfor er hans eller hendes vurderinger objektive, strengt faglige og kompromisløst målrettede på at skabe gode løsninger. Det giver beslutningerne en ekstra vægt og valør. En Interim Manager fra Nexus bliver i virksomheden så lang eller kort tid, det er nødvendigt. Løsningen er konkurrencedygtig i forhold til fastansættelse på kontrakter op til 1-2 år. Og koster kun cirka det halve af, hvad en konsulent normalt koster. Endelig sikrer det dig fleksibilitet og handlekraft, at vi i Nexus Interim Management i kraft af vores metode og erfaring kan få en kvalificeret specialist på plads i din organisation på bare 10 dage. Længere tid behøver det ikke at tage. Spændvidden er stor, når du bruger Interim Managers fra Nexus. Der er næsten ingen grænser for de leder- og specialiststillinger, vores kandidater kan dække.Udfordringerne for vores Interim Managers ligger typisk inden for tre overordnede indsatsområder:
Fælles for alle områderne er, at vi kan tilbyde højt kvalificerede fagfolk, der kan træde til og påtage sig lederansvar. Nexus er ikke et vikarbureau, men leverandør af ledere og beslutningstagere, der fremmer processen. Det kan være regnskabschefer, produktionsledere, produktionschefer, planlæggere, direktører, indkøbschefer … Det er dit behov, der er afgørende. Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan tilbyde til den konkrete opgave. Hos Nexus ved vi, at hemmeligheden bag gode resultater er en optimeret arbejdsproces og omhyggelig opfølgning.Når du kontakter Nexus Interim Management, sætter du nogle hjul i gang, der resulterer i, at du får tilknyttet en højt kvalificeret Interim Manager til din organisation. Vel at mærke i den periode, du har behov for. Og uden besværet og begrænsningerne ved en fastansættelse. Først har vi gjort det store forarbejde ved at rekruttere nogle af markedets bedste Interim Managers. Derfor råder vi over en omfattende database med kompetente kandidater inden for mange brancher. Alle med ledelseserfaring og skarpe profiler. Derudover har vi selv udviklet en række processer, der sammen med databasen danner grundlag for vores unikke TotalMatch® værktøj. Det skaffer dig den rette person og de gode resultater i en proces, som vi kort gennemgår her.
Vores Interim Managers håndterer fortrolige oplysninger og strategier. Derfor har vi formuleret et etisk kodeks, vi arbejder efter.Generelle forhold Nexus arbejder efter gældende lovgivning og følger alle relevante regler inden for Interim Management og de brancher, vi er aktive i. Vi søger til enhver tid at holde den højeste professionelle standard, og vores arbejde er karakteriseret ved objektivitet, integritet og omhu. Nexus opererer i fri og fair konkurrence og deltager ikke i ulovlig begrænsning af den fri konkurrenceevne. Nexus sælger eller videregiver ikke kunderelaterede informationer til tredjepart. Alle data og informationer håndteres i henhold til regler, der er fastlagt af Datatilsynet. Ved forhandlinger om honorar søger Nexus at være fair over for kunden og samtidig tilgodese kandidatens interesser. Nexus tilbyder ikke samme kandidat til to forskellige kunder, med mindre dette sker helt åbent og alle er informeret om det. Nexus deltager ikke i vildledende markedsføring. Kunder Nexus behandler alle informationer vedrørende kunder og emner som fortrolige, og gennem en kontrakt sikrer vi, at det samme gælder vores Interim Managers. Vores medarbejdere og Interim Managers diskuterer ikke kundesager i offentligheden og videregiver ingen kundeinformationer til tredjepart. Hvis der er mulige interessekonflikter mellem kunder og potentielle kunder hos Nexus, lægger vi forholdene åbent frem over for begge parter. Nexus giver ikke kundens navn videre til en kandidat, med mindre dette er aftalt mellem kunde og Nexus. En Interim Manager får ikke tilbudt andre opgaver uden kundens vidende. Når en Interim Manager er på opgave for en kunde, betaler Nexus ikke manageren, dennes familie, partnere eller andre tilknyttede personer nogen form for honorar i forbindelse med andre opgaver eller andet konsulentarbejde.
|
||||||||||||||||||||
|
Nexus Interim Management A/S • Kompagnistræde 13, 3. sal • 1208 København K.
Tlf. 70 22 65 55 • Fax 70 22 65 56 • info@nexus-interim.dk |
||||||||||||||||||||