Nexus udnævnt som gazellevirksomhed 2009

Det er med stor glæde, at vi igen i år har modtaget udnævnelsen som en af Danmarks gazellevirksomheder. Nexus blev både i 2007 og 2008 udnævnt til Gazellevirksomhed. For at kunne opnå titlen, som uddeles af Børsen, skal man være en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Følgende krav gør sig gældende:

  • Man skal have offentliggjort mindst fire års regnskaber

  • Omsætningen skal være større end én million kroner eller, hvis omsætningen ikke er oplyst i regnskabet, bruttoresultatet skal være større end en halv million kroner i hvert af de fire seneste regnskaber

  • Væksten i omsætningen/bruttoresultatet skal, mellem de enkelte regnskaber, være positiv.

  • Omsætningen/bruttoresultatet skal, over hele perioden, være mere end fordoblet.

  • Summen af det primære driftsresultat i de fire seneste regnskabsår skal være positiv.

På trods af den aktuelle krise satser vi på fortsat vækst og har investeret meget i forretningsudvikling og salgs- og markedsføringsaktiviteter. Så vi er godt rustet, når det forhåbentligt snart begynder at gå den rigtige vej.

Nexus Interim Management A/S • Kompagnistræde 13, 3. sal • 1208 København K.
Tlf. 70 22 65 55 • Fax 70 22 65 56 • info@nexus-interim.dk