Nexus Interim Logo

Nexus Interim købt af franske Valtus Group

14-09-2021

 

Danmarks største Executive Interim Management-udbyder, Nexus Interim, får efter opkøbet styrket adgang til skandinaviske og internationale topprofiler og kommer til at sidde tungt på markedet for executive interim managers til store og mellemstore virksomheder i Norden.

Med opkøbet kan kunder hos Nexus Interim nu få adgang til langt flere velkvalificerede interim managers fra hele Norden og Europa.

Valtus Group er den største europæiske udbyder af interim management, med egne selskaber i Frankrig, England, Sverige og Finland, og er delvist ejet af den store franske finanskoncern Societé Generale. Valtus Group har opkøbt førende interim-udbydere i Norden og er Europas største interim udbyder.

Efter købet forventer Nexus Interim, at omsætningen på det danske kontor fordobles over de kommende tre til fire år.

Göran Johansson, adm. direktør i Nexus Interim siger:

- Erhvervslivet har stor mangel på erfarne ledere og specialister, og vi oplever konstant stigende efterspørgsel. Hvor danske virksomheder tidligere foretrak danske interim managers, ser vi nu, at man efterspørger de skarpeste profiler fra det internationale erhvervsliv, og det kan vi levere i samarbejdet med Valtus Group.

Nexus Interim fortsætter under eget navn, og får nu et tæt samarbejde med Valtus Groups øvrige selskaber i Norden og internationalt.

Nexus Interim Management A/S
T: +45 7022 6555
E: nexus@nexus-interim.dk

København
Kompagnistræde 13, 3.
1208 København K

Aarhus
Ny Banegårdsgade 55, st.
8000 Aarhus C